Derfor startede jeg Polarcard – og hvordan vi adskiller os fra Pleo og andre firmakort

Werner Valeur

Werner Valeur

Serial Entrepreneur

Pleo blev populært, fordi de gjorde det let at oprette virtuelle kort, sendte push-notifikationer ved hvert køb og samlede alle kvitteringer ét sted. Men den bekvemmelighed kom med en pris. En stor del af deres indtjening hentes nemlig på gebyrer, hver gang kortet bruges – oveni en fast pris på op til 150 kr. pr. kort.

Min baggrund og hvorfor Polarcard eksisterer

Jeg har tidligere udviklet og bygget både regnskabsprogrammer og lønsystemer. Gennem de processer har jeg set og mærket alle de klassiske administrative frustrationer på egen krop. Jeg kender til de dybe problematikker i bogholderiet, og det er præcis de udfordringer, vi løser med Polarcard.

Vi udfordrer det eksisterende marked med en helt anden forretningsmodel: Én flad pris på 49 kr. pr. kort – og ingen skjulte gebyrer, når du lægger kortet på betalingsterminalen, blot fordi du handler på vegne af din virksomhed.

Hvor meget kan du spare ved at skifte Pleo ud med Polar?

Lad os tage et helt konkret eksempel. Hvis din virksomhed i dag har 10 Pleo-kort og omsætter for 250.000 kr. på kortene om året, ser regnestykket således ud:

  • Fast kortpris (Pleo): 10 kort x 150 kr./md. i 12 måneder = 18.000 kr.
  • Transaktionsomkostninger (Pleo): 4% gebyr af 250.000 kr. = 10.000 kr.
  • Samlet årlig pris med Pleo: 28.000 kr.

Hvad koster det samme med Polarcard?

  • Fast kortpris (Polarcard): 10 kort x 49 kr./md. i 12 måneder = 5.880 kr.
  • Transaktionsomkostninger (Polarcard): 0% i gebyr = 0 kr.
  • Samlet årlig pris med Polarcard: 5.880 kr.

Din samlede besparelse: 22.120 kr. om året!

Skift uden bekymringer: Vi dækker din binding

Sidder du fast i et nuværende abonnement? Hvis du f.eks. har 6 måneders binding tilbage hos din nuværende udbyder, så dækker vi den periode. Du får Polarcard helt gratis i op til 6 måneder, hvis du binder dig for 12 måneder hos os. På den måde koster det dig ikke en krone ekstra at skifte med det samme.

Mere end bare en konkurrent: Vi samler alle betalinger i ét system

Vi er ikke bare endnu et intelligent firmakort, som du kender dem. Vi vil mere end det. Polarcard er dybt integreret med alle de finansielle funktioner, som en virksomhed har brug for – i stedet for blot at håndtere et lille fragment af finansbilagene.

Det betyder, at vi samler alle betalinger og hele bogføringen i ét samlet system:

  • Leverandørfakturaer
  • Finansbilag
  • Bogføring
  • Godkendelsesflow
  • Betaling af alle bilag

Vi gør det let for bogholdere og virksomhedsejere

Fordi vi har samlet alt i ét system med en dyb integration til dit eksisterende regnskabsprogram (Uniconta, e-conomic, Billy, Dinero eller Business Central/365), får du og din bogholder samlet hverdagen ét sted.

Det giver jer nogle helt kontante fordele:

  • I sparer mange tusinde kroner hvert eneste år.
  • I bliver langt mere effektive og får en markant bedre proces omkring håndtering af bilag.
  • I får et bedre overblik – både som bogholder og som virksomhedsejer.

Alt det, du får som bogholder

Du får et system, hvor du har det fulde overblik over alle dine klienter og kolleger. I kan arbejde effektivt og slipper for at rykke for manglende kvitteringer. Systemet følger nemlig automatisk op på manglende bilag, så du kan arbejde fokuseret og uforstyrret.

Alt det, du får som CEO og ejer

Du ved altid nøjagtigt, hvor mange penge der står på kontoen, hvor meget dine kunder skylder dig, og hvad du skylder dine leverandører. Du får et avanceret, men letforståeligt økonomisk overblik, så du altid kender din præcise driftskapital.

Sådan virker Polarcard

Du kan bestille dit nye alternativ til de traditionelle firmakort her på siden. Inden vi går i luften til sommer, kan du helt gratis skrive dig på ventelisten lige nu på www.polarcard.dk.

Jeg håber, du vil bakke op og komme med på rejsen.

Werner Valeur